Naturvidenskabeligt grundforløb

Studietur med fysik og geografi på Bornholm

Det naturvidenskabelige grundforløb på GG, 2009.

Der er vand i alt! Vi finder vand fra Jordens indre til det ydre rum. Vand er afgørende for opbygningen af de mindste atomare og molekylære byggesten, og afgørende for al biologisk aktivitet. Med andre ord spiller vand en helt afgørende rolle for livets opståen og opretholdelse. Derfor er vand en oplagt hovedoverskrift til det naturvidenskabelige grundforløb på Gladsaxe Gymnasium, da vand på den ene eller anden måde indgår i fagene biologi, fysik, geografi og kemi, hvilke netop er de fag, der indgår i det naturvidenskabelige grundforløb.

Med Vand som hovedoverskrift vil du her på GG blive præsenteret for to forløb á 12 moduler med følgende overskrifter: 


Blod, sved og tårer    Hvad er rent pladder  -  biologi og kemi

Vandets veje            Oceanets kolde hjerte   - fysik og geografi



Til hver klasse er der tilknyttet 4 lærere, en fra hvert fag. Disse 4 lærere står for afholdelse af det naturvidenskabelige grundforløb i den pågældende klasse.


Skriftlig aflevering
Under hvert forløb afleveres en skriftlige opgave eller journal til hvert deltagende fag, og den rettes og kommenteres af den pågældende lærer.
I uge 40-41 skrives den afsluttende opgave.

Udgangspunktet for den afsluttende opgave er et naturvidenskabeligt foredrag, afholdt i uge 39 – den landsdækkende naturvidenskabelige festivalsuge.
Hver elev skal skrive sin egen rapport.

Samtale
I forbindelse med afleveringen af den afsluttende opgave vil der være en samtale mellem dig og en af de nv-lærere.

Evaluering
Du vil efter endt forløb få en karakter, der kommer til at stå på dit studentereksamensbevis.
Karakteren bygger dels på den deltagelse du har vist i timerne, dels på dine skriftlige afleveringen og dels på samtalen.

 

Kort om NV

NV er en introduktion til de naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, kemi, naturgeografi).

Eleverne får kendskab til de fælles naturvidenskabelige arbejdsmetoder og opdager også fagenes forskelligheder.

Eleverne skal udføre eksperimenter med henblik på at opstille og vurdere enkle hypoteser, anvende modeller for enkle sammenhænge i naturen samt formidle et naturvidenskabeligt emne som perspektiverer de 4 fags bidrag til teknologisk og samfundsmæssig udvikling

Til undervisningen anvendes temaer, der inddrager flere af fagene.
Som eksempler nævnes:
Drivhuseffekt  , Trafik (miljø, hastighedskontrol, benzin)
Betingelser for liv , Havet omkring os

Undersøgelse af vands tilstandsformer, opførsel og påvirknig af landskaberne på Island (studietur med geografi og fysik)