Brobygning for 10. klasser på GG

Et brobygningsforløb er et tilbud til dig, der overvejer at tage en studentereksamen efter Folkeskolen.

På GG vil du blive introduceret til en række fag og forskellige studieretninger og få en fornemmelse af det faglige niveau.

Forløbet varer 1 uge i en af flg. uger: 48 eller 49. Flere er under planlægning. 

 

Skemaet kunne f.eks. se sådan ud:

  MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG
1. M 08.00-09.45 Velkomst & information Kemi Samfundsfag Biologi Dansk (tilbagelevering af opgaver)
2. M 10.00-11.45 Dansk Historie Musik/Billedkunst Oldtidskundskab Matematik (tilbagelevering af opgaver)
3. M 12.20-14.05 Matematik 2. fremmedsprog (fr/sp/ty/la) Studieværksted i studiecenter 3 (matematik- og dansk-opgaver) Engelsk Evaluering v.studevejledere og brobygningsudvalg
4. M 14.15-16.00   Idræt      

Tema for brobygningen skoleåret 2009/2010:

”VERDENSBILLEDER”

Hvordan ser verden ud? Og hvorfra har vi viden om verden?
Engang var mennesker overbevist om at jorden var i centrum af universet. Da fysikken påviste, at jorden roterede om solen i stedet for omvendt ændrede det voldsomt ved, hvordan mennesket opfattede sig selv. Selv nu til dags kan vores syn på verden være meget forskelligt. Blev jorden skabt på 6 dage eller på 4-5 milliarder år? Og er den et sted fyldt med harmoni eller gennemgående ond? Hvordan ser din verden ud i forhold til din nabos? Nogle af disse spørgsmål vil vi undersøge, mens du bliver introduceret til en bred række af de fag, som tilbydes på gymnasiet. Når ugen er omme er du godt rustet til at afgøre om en studentereksamen på GG er det rigtige for dig!