GG’s DRAMATIKHOLD 3K:

TEATEROPFØRELSER I faget dramatik forår 2011

Den jødiske hustru

Bertolt Brecht, der har udviklet det episke teater, har skrevet stykket ”den jødiske hustru”.
Stykket bærer præg af samtidens krigshistorie. Samfundets mistro til det jødiske folk er det problem, som er sat under debat, hvilket også er grunden til, at Judith Keith må pakke sine ting og rejse til Amsterdam for at beskytte sin mand, inden jødeudryddelsen rammer hendes egen lejlighed. Hun er klar over, at manden fornægter virkeligheden, og selv om hun ønsker at fortælle manden, hvor meget hun elsker ham, ender det alligevel i et akavet farvel.

Judith Keith: Maria Andersen
Voiceover: Simon Andersen
Manden: Simon Andersen (statist)

De danske soldaters hjemkomst fra Afghanistan

Dette performanceteaterstykke omhandler 4 soldaters historie efter deres hjemkomst fra krigen. Vi præsenterer 4 forskellige følelsesmæssige stadier i hver soldats liv. De har alle været nødsaget til at træffe valg, de førhen ville have set som uetiske. Disse valg påvirker mentalitet hos nogle, andre lader oplevelserne høre til en forgangen tid, mens igen andre længes efter fortiden og livet i Afghanistan.

Medvirkende:
Ditte Abildskov E. Mortensen
Sascha Busk
Louise Blom Jensen
Michelle Blæsberg Hansen

Med dame på og hele lortet – Snefnugget og øjeæblet (et lille uddrag)

Erling Jepsen, der har skrevet "Kunsten at græde i kor" og "Frygtelig Lykkelig", har altid haft et pessimistisk syn på kærlighed og forholdet mellem mennesker, og han har altid forsøgt at sætte tabuer under spotlight. Det vises i uddrag af stykkerne "Med dame på og hele lortet" og "Snefnugget og øjeæblet". I den første møder vi eks-kæresterne Liv (Karen) og Ulf (Anna), der har svært ved at håndtere bruddet mellem dem og ikke rigtigt kan finde ud af, hvor grænsen går. I andet stykke møder vi Robert (Anna) og Knud (Karen), som er to gode gamle kammerater, der har problemer med parforholdet. Men som under ethvert venskab lurer der hemmeligheder og skjulte motiver.

Mevirkende:

Ulf: Anna Stibius Lykke , Robert: Anna Stibius Lykke, Liv: Karen Glismann, Knud: Karen Glismann

Melodien der blev væk

Kan du høre det? Hvad er det for en lyd? Er det en melodi på bunden af det hele? En melodi der kan tage dig væk fra den kedelige hverdag, hvor alt skal være så ordentligt, perfekt og korrekt! En melodi, der er farlig, fordi den vil føre dig væk fra dit liv, som du har levet det indtil nu. Mød Larsen og hans trivielle liv, der vendes på hovedet på grund af en simpel melodi – en melodi der bliver væk og må findes igen i jagten på det gode og ikke at forglemme – på kærligheden.

Møller 1: Freja Tusnelda Thomsen
Møller 2: Linea Dyreborg Klementsen
Møller 3: Terne Reenfeldt Nordentoft.
Larsen: Sabina I. Jørgensen.
Edith: Freja Thomsen, Linea Klementsen og Terne Nordentoft
Moderen: Freja Thomsen og Linea Klementsen
Kassedame: Terne Nordentoft
Chef (voiceover): Mads Antonsen

Boom bye bye

Jamaica er blevet udnævnt af den anerkendte amerikanske avis The Times til at være det mest homofobiske sted i verden. ”Boom bye bye” tager udgangspunkt i den populære jamaicanske musikgenre reggae, som udtrykker netop denne kritiske holdning til homoseksualitet – nogle sange opfodrer endda til vold og mord, hvilket mange uden for Jamaica er uvidende om.Stykket udformes i performanceteatergenren, hvor billedlige udtryk er i fokus frem for ord. Medvirkende:

Delal Asci, Kimmie Yasmin Kruse, Jeannette Loua, Josefine Kofod, Mathias Christoffersen (statist)