TEATEROPFØRELSE I VÆKSTHUSET MED 3G DR mandag d. 26. april
Det er de skæve eksistenser og mærkværdige handlinger, der er i centrum i 3g dramavalgholdets teaterkoncept. En fortolkning af scener og personer fra en række forskellige moderne danske dramaer. Særligt Line Knutzons persongalleri fra; ”Først bliver man jo født”, ”Den luft andre indånder” og ”Harriets himmelfærd” indgår i stykkesammensætningen, men også personer fra Jokum Rohdes komedie ”Dage på toppen” samt Nikoline Werdelins ”Liebhaverne” bliver sat finurligt i spil.
Vi møder således den krøllede Nymse og hendes kæreste Axel, de genforenede skolekammerater Måvens og Peder, søskendeparret Lis og Tis, den lidt sære Tudeberg, det nyindflyttede par Thomas og Anna og deres gæster Frø, Madeleine, mor og far.
Fælles har personerne ønsket om at blive set, anerkendt og forstået. Imens de samtidig lever i konflikt med deres instinkter og forsøger at opfinde deres egne sære værdier og forestillinger om tilværelsen. Eksistenserne er fremmede for sig selv og for hinanden. Nogle kæmper mod ensomhed, mens andre prøver at få ro til at finde sig selv. En blanding af grinagtige situationer og en tragisk ironi gennemsyrer således dramaholdets valg af scener og personer.
Kombineret med en stemningsskabende musik og visuelle nyskabelser kommer stykket således til at bevæge sig ind i musikteatrets medrivende genre.
Tilbage er kun at sige: Læn jer godt tilbage i sædet og nyd forestillingen!
Medvirkende...
Roller:
Måvens: Jonatan 3k
Peder: Joachim 3r
Tudeberg: René 3t
Axel: Emil 3r
Nymse: Mikkel 3k
Tis: Benjamin 3k
Lis: Lasse 3k
Thomas: Thomas 3r
Anna: Line 3k
Madeleine: Benjamin 3k
Frø: Lasse 3k
Mor: Jonatan 3k
Far: Emil 3r
Musik Benjamin 3k (guitar, trommer), Lasse 3k (bas og guitar), Mikkel 3k (keyboard, guitar), Jonatan 3k (guitar)
Solister
Under the bridge: Joachim 3r
Upside down: Benjamin og Mikkel 3k
Love is a matter..: Line 3k
Du er min store kærlighed: René 3t
Mom in love: Emil 3r
Kald det kærlighed: Emil 3r, Thomas 3r, Line 3k, Benjamin 3k, Mikkel 3k, René 3t, Jonatan 3k og Lasse 3k
Teknik
Lys og lyd: Thomas 3r - Joachim 3r
Kamera: Joachim 3r
Film: René 3t og Benjamin 3k – kamera: Emil 3r



