1g-DRAMAHOLDENE SLUTTER AF FOR I ÅR
Væksthuset, GG’s intimscene, har i marts ingen fridage haft.
Prøveplanerne for 1a’s, 1w’s og 1q’s afslutningsprojekter har i et raffineret fletværk skulle samordnes med øvetiderne for 3k’s afgangsteater.
25 skuespil-uddrag har 1g’erne leveret, udviklet og iscenesat af ensembler på mellem to og fem deltagere.
Publikum var vidner til lynskift – fra fx helgenspillets katolske Danmark (Odense anno 1100) til Nicoline Werdelins hyperrealisme Danmark/Klampenborg år 2000; ironien i 50’ernes franske absurdisme kunne øjeblikket efter være afløst af dyb melankoli i slutscenen i Shakespeares Romeo og Julie. – Nobelprismodtager Harold Pinters spændingsfyldte 60’er-sketches
(andet progampunkt) lå måske i overraskende samklang med underteksten i danske Leif Petersens ”Elsk, elsk” fra 1970, den der åbnede q’ernes forestillingsaften.
Lb





