SU - statens uddannelsesstøtte

Staten giver uddannelsesstøtte i form af stipendier og studielån til de gymnasiale uddannelser. Det er en betingelse, at du er fyldt 18 år og er studieaktiv. Studievejlederen vil i løbet af skoleåret orientere om SU, men kig også på styrelsens hjemmeside

www.su.dk 

Her skal du logge dig ind for at ansøge om SU!

Du kan søge SU 1 måned, før du er berettiget. Fra den 1. juli 2010 kan du tidligst søge SU 1 måned, før den dato, du kan få SU fra. 

Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.

  • Du søger SU i minSU på su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge en digital signatur, som du kan bestille på su.dk
  • Du skal være 18 år 
  • Du kan få SU fra kvartalet efter, at du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i august, kan du få SU fra den 1.oktober 
  • Du kan tidligst søge SU i minSU 1 måned før den dato, du kan få SU

Det er heldigvis ret nemt at bruge "minSU" på su.dk. Du skal blot sørge for at få en digital signatur eller en pinkode, så du kan logge dig på. Begge dele kan bestilles via su.dk.  Det tager noget tid at få signaturen, så bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden. 

I "minSU" kan du også søge lån, ændre skattetrækprocent og i det hele taget til enhver tid få overblik over din SU og dit lån.

På su.dk kan du læse alt om SU. Du er også altid velkommen til at spørge su-medarbejderen på kontoret og studievejlederen på GG, hvis du er i tvivl om noget i din konkrete SU-sag.

Støtte til transport

Hvis du benytter bus/tog til og fra skole, kan du søge støtte til transportudgiften. Det du skal søge kaldes et uddannelseskort. Det giver dig ret til at få rabat hos dit trafikselskab, når du køber periodekort (månedskort).
På hjemmesiden www.uddannelseskort.dk kan du læse mere om transportstøtten.

SU søger du i "minSU" på su.dk. Du kan søge SU 1 måned, før du er berettiget.

For at sikre dine personlige oplysninger, skal du logge dig på "minSU" med en digital signatur eller en pinkode. Få dig en signatur eller pinkode med det samme – begge sendes med post. Du kan bestille både digital signatur og pinkode via su.dk

Den digitale signatur installerer du på din egen computer. Hvis du ikke har din egen computer, så få en pinkode. Pinkoden kan du logge dig på med alle steder, hvor du har adgang til nettet

Inden du logger dig på "minSU" for at søge SU for første gang, skal du have en NemKonto. I "minSU" kan du også søge lån, fravælge SU, ændre din skattetrækprocent og meget mere. Og du kan logge dig på, når det passer dig

På su.dk kan du læse alt om SU og finde svar på det meste, hvis du bliver i tvivl om, hvordan du udfylder din ansøgning. Du kan også altid spørge        studievejlederne på GG

Når du bruger "minSU", kan du forvente at få pengene hurtigt. Får vi alle dine oplysninger, tager det cirka 14 dage

Hvis du skal have SU med til udlandet, så få din digitale signatur eller pinkode, inden du rejser. Bestiller du den digitale signatur fra udlandet, skal du nemlig hente den personligt på ambassaden og betale et gebyr. Pinkoden kan kun sendes til dig, hvis din udlandsadresse er registreret i folkeregisteret