Studie- og ordensregler på Gladsaxe Gymnasium

Studieregler
På GG har eleverne pligt til at deltage aktivt i undervisningen.
At være studieaktiv betyder, at du skal:

• møde til tiden, være forberedt og deltage aktivt i undervisningen
• aflevere skriftlige opgaver til tiden
• deltage i ekskursioner og andre fælles aktiviteter
• skrive grund til evt. fravær på Lectio
• holde dig orienteret om aktiviteter på skolen bl.a. på Lectio og til  morgensamling

Deltagelse i undervisningen og aflevering af skriftlige opgaver registreres elektronisk, så du til hver en tid kan se evt. fravær eller manglende skriftlige opgaver.
Ved gentagen eller længerevarende sygdom kan skolen forlange lægelig dokumentation.


Ordensregler
På GG er omgangformen uformel og uhøjtidelig. Alle udviser respekt og ansvarlighed og overholder almindelige regler for god opførsel.

Det betyder at du skal
• udvise respekt og tolerance
• drage omsorg for den enkelte og fællesskabet
• løse konflikter konstruktivt gennem åben og ærlig dialog
• behandle skolens bygninger, inventar og materiale hensynsfuldt
• optræde som en værdig repræsentant for GG

I øvrigt, skal du naturligvis overholde den gældende lovgivning.

 

PÅ GG ADMINISTRERES DISSE REGLER SÅLEDES:

Hvis studie- og ordensregler overtrædes, kan sanktioner iværksættes.

Hver måned gennemgår teamlærerne og studievejlederne din studieaktivitet og evt. støtte eller sanktioner gennemføres. Det er det samlede billede, der ses på og evt. tiltag beror på en konkret vurdering af din studieaktivitet, herunder dit fremmøde, din studieaktivitet, aflevering af dine skriftlige opgaver og dine karakterer.

Sanktioner gennemføres efter individuelt skøn, men som hovedregel;
• Hvis du er fraværende fra undervisning i mere end 10% (i enkelte fag eller samlet i alle fag)
• Hvis du mangler at aflevere skriftlige opgaver
• Hvis du har snydt med en skriftlig opgave
• Hvis du ikke retter dig efter skolens anvisninger

Der skelnes mellem tre former for sanktioner;
1. Pædagogisk tilrettevisning og støtte. Dette kan være en alvorlig samtale, registrering på ”god morgen listen”, lektiecafé, omskrivning af opgave mv.
2. Alvorlig sanktion. Dette kan være en mundtlig eller skriftlig advarsel, udelukkelse fra undervisning og arrangementer, henvisning til at aflægge prøve i alle fag, i særligt alvorlige tilfælde – bortvisning
3. Ingen oprykning til næste klassetrin, hvis karaktergennemsnit er under 2,0 eller hvis din studieaktivitet skønnes utilfredsstillende.

 


Ovenstående regler er formuleret med udgangspunkt i Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser BEK nr. 1222 af 04/12/06

Reglerne gælder fra August 2008